Hvad er SEO?
Hvorfor hedder det SEO, hvad kan du få ud af SEO? Og hvorfor er SEO så vigtigt? I denne guide viser jeg dig, hvordan SEO, Søgemaskineoptimering, hjælper din virksomhed med at holde dig relevant for dine kunder, og hvad du skal være særlig opmærksom på. Vidste du for eksempel, at der findes mange forskellige typer af søgeoptimering, men mange snakker om en helt bestemt type? Desuden er SEO snart udelukkende baseret på mobile enheder. Det og meget mere i denne guide.
Lad os så komme i gang!
SEO er søgemaskineoptimering
Det hedder SEO, fordi det engelske ord er Search Engine Optimization. En optimering af indholdet på en hjemmeside i forhold til søgemaskinen. Ligesom der findes mange forskellige måder at optimere på, findes der også mange forskellige søgemaskiner i verden. Søgemaskinerne er alle optimerede til at indeksere og finde hjemmesider, der har det mest relevante indhold til deres brugere. Det lyder som et kæmpe komplekst arbejde, men i realiteten er det nogle enkelte algoritmer, der sidder og terper data igennem, dag ud og dag ind. De kaldes for Crawlere.
SEO i tre skridt
SEO kan være super teknisk krævende, men jeg agter at sætte tre lette steps op, som man skal fokusere på i 2020.
- Skab strategisk Content, der opfylder dine besøgendes behov
- Forstå mobile brugere
- Optimer den tekniske SEO og få stærke backlinks
Søgeoptimering har mange holdninger
Inden vi går helt i gang skal det lige siges, at al viden og tilgange til søgeoptimering er en hård fin balance mellem det (1) man hører, der virker, og (2) det, man ved, der virker.
Inden du bliver forvirret over al den viden, man kan tilegne sig omkring søgeoptimering, skal du gøre dig klar over, at der er (1) utrolig mange holdninger og meninger derude om søgeoptimering. Det betyder også, at min tilgang er en af mange forskellige, men jeg vil gerne vise, at søgeoptimering rent faktisk tager udgangspunkt i relevant indhold på din hjemmeside, som andre mennesker kan bruge til noget. Det første, du skal spørge dig om, når du laver søgeoptimering, er derfor, om det har en relevans. Det næste, du skal finde ud af, er (2) om det virker. Den eneste måde du finder ud af, om det virker, er ved at prøve dig frem, lære af dine fejl og blive ved med at prøve. Det er en del af søgeoptimering, og noget som alle skal igennem.
Tjekliste til søgeoptimering
Inden du begiver dig ud i at skabe det bedste indhold for dine brugere, kan du med fordel gå i gang med disse tiltag.
- Opsæt de basale SEO-værktøjer
- Søgeordsanalyse
- On-page SEO
- Teknisk SEO
- Content
- Linkbuilding
Er du knap så erfaren, kan du roligt læse videre om søgemaskinen, og hvad den egentlig kan og skal kunne.
Hvad er en søgemaskine?
En søgemaskine bliver defineret af Google som: “A search engine is a tool to help people find or interact with content available on the Internet.”
En god søgemaskine er ligeledes en søgemaskine som er nyttig for folk på deres specifikke sprog og i deres del af verdenen. Det har medført, at der er blevet skabt en hel del forskellige søgemaskiner rundt om i verdenen, så folk kan finde lige det de søger efter.
Hvad er Content i søgemaskiner?
Der er meget forskelligt Content eller indhold i søgemaskinerne. Da Google begyndte med deres søgemaskine var søgeresultaterne udelukkende hjemmesider. Siden er der kommet meget forskelligt indhold til. Foruden hjemmesidesøgninger er der også billedsøgninger, videosøgninger, geografiske søgninger, shopping-søgninger samt meget mere.
Indholdet i søgemaskinerne svarer direkte på din søgning
Udover de mange forskellige resultater du finder på søgemaskinerne vil søgeresultaterne komme i forskellige former. Det er alt sammen for at gøre, at dit søgeresultat matcher det, du rent faktisk søgte efter. Spørger du om noget specifikt kommer Google for eksempel op med et resultat, der svarer direkte på dit spørgsmål. Det kunne være i form af tekst, men også billeder og geografiske kort.
Google skaber altså ready mades:
Eller visuelle og interaktive søgeresultater:
og video resultater til praktiske problemer:
Søgemaskineresultater er derfor langt mere specialiserede og finder specifikke resultater langt hurtigere. Det skyldes både søgemaskinen, men også den måde som CMS-systemer, virksomheder og privat personer organiserer og koder hjemmesiderne, så det lever op til Googles standarder for, hvordan de indekserer hjemmesider. Læs mere om det tekniske aspekt af søgeoptimering til sidst i denne guide.
Hvilke søgemaskiner findes der?
Der findes en crawler til stortset alle søgemaskiner og herunder er der nogle af de mange forskellige søgemaskiner:
- Youtube
- Amazon
- Bing
- Yahoo
- Yandex (Rusland)
- Baidu (Kina)
- Daum (Sydkorea)
- Naver (Sydkorea)
- Seznam (Tjekkiet)
Du kender formentlig omkring de fem første og så den kinesiske Baidu. Alle disse søgemaskiner har indhold, der er fintunet brugernes behov. Og de bliver kun bedre med tiden.
Det allervigtigste er således for SEO, at være gode venner med søgemaskinerne. Da de udvikler sig i takt med det indhold, der kommer op på internettet, gælder det om at skabe noget indhold, som skiller sig ud.
- Skridt: Forstå hvordan en hjemmeside er god (ifølge Google) og skab stratetigsk content.
Hvad er en god hjemmeside? Og hvorfor har det noget med SEO at gøre? Det viser sig, at en hjemmeside som giver dig et tilfredstillende resultat i forhold til, hvad du søgte efter, også er en god hjemmeside. Google beskriver, hvordan en konkret sides kvalitet afgør, hvor den ligger i søgeresultaterne for et givent søgeord.
Med Googles egne retningslinjer, viser jeg i tre skridt, hvad SEO er med deres egne briller. Først begynder vi med en hjemmesides Page Quality.
Forstå Page Quality: Dit websites kvalitet
Google siger, at en bestemt hjemmesides kvalitet bliver bedømt ud fra en såkaldt Page Quality:
“A Page Quality (PQ) rating task consists of a URL and a grid to record your observations, in order to guide your exploration of the landing page and the website associated with the URL. Ultimately, the goal of Page Quality rating is to evaluate how well the page achieves its purpose. Because different types of websites and webpages can have very different purposes, our expectations and standards for different types of pages are also different.”
Kvaliteten af en hjemmeside i forhold til at være søgemaskineoptimeret bygger altså på, hvor godt hjemmesiden fuldbyrder dens formål i forhold til brugerens søgeintention. Hvis den gør det, bliver den bedømt højere. Ligesom vi alle går i supermarkedet, men har bestemte formål i supermarkedet, har vi også i søgninger på nettet forskellige formål. Derfor kan det være svært at forstå, hvad vores formål helt specifikt er.
Det er der, hvor SEO bliver indviklet og samtidig også utrolig konkret. Du skal give brugerne det, som var det dine potentielle kunder. Men hvordan går man egentlig det?
Her er en liste med forskellige formål, som brugere ønsker at få opfyldt:
- At dele oplysninger om et bestemt emne.
- At dele personlige eller sociale oplysninger.
- Dele billeder, videoer eller andre former for medier.
- Give en mening eller et synspunkt til kende.
- Underholde.
- Sælge produkter eller tjenester.
- Give brugerne mulighed for at stille spørgsmål, som andre brugere kan svare på.
- Give brugerne mulighed for at dele filer eller downloade et bestemt stykke software.
Jo bedre en side er til at opfylde nogle af disse kriterier, desto højere en kvalitets score vil siden få af Google.
For at skille sig ud, kræver det, ifølge Google, at du fokuserer på tre grundlæggende ting – E A T.
Hvad er E-A-T?
E-A-T- står for ekspertise, autoritet og tillid/pålidelighed (trustworthiness).
Hvor vigtig er EAT?
E-A-T er vigtig for alle spørgsmål, men nogle mere end andre.
Hvis du bare søger efter billeder af søde katte, betyder E-A-T sandsynligvis ikke så meget noget. Emnet er subjektivt, og det er ikke noget, hvis du ser en kat, du ikke synes er sød.
Hvis du på den anden side søger efter den rigtige dosering af en bestemt type medicin, når du er gravid, er E-A-T utvivlsomt vigtigt. Hvis Google havde indhold om dette, der var skrevet af en ukendt person, der samtidig er offentliggjort på et upålideligt websted – og mangler det samtidig autoritet, er sandsynligheden for, at indholdet er unøjagtigt eller vildledende ekstrem høj.
Det er altså potentielt livsfarligt, hvis falske informationer og viden kommer op i toppen af søgeresultaterne.
E-A-T er også vigtig for forespørgsler som “hvordan man forbedrer sin kredit” Her er det usandsynligt, at råd fra en upålidelig kilde er legitim og brugerne skal ikke have tillid til denne kilde.
Google refererer til disse typer af emner som YMYL (Your Money or Your Life – Dine penge eller dit liv).
Det betyder, at nogle af disse typer af sider eller emner kan potentielt påvirke en persons fremtidige lykke, helbred, økonomiske stabilitet eller sikkerhed.
Hvis dit website er bygget op omkring et YMYL-emne, er det vigtigt, at du præsterer højt på EAT.
Jeg går lige lidt dybere ned i de enkelte kategorier.
Ekspertise
Ekspertise betyder, at skribenten har en stor viden eller dygtighed inden for ét bestemt felt. Det evalueres primært på niveauet af det konkrete content, ikke på webstedet eller organisatorisk niveau. Google leder efter indhold oprettet af en ekspert indenfor emnet.
For YMYL-emner handler dette om den formelle ekspertise, kvalifikationer og uddannelse af den der har skabt indholdet. For eksempel er en statsautoriseret revisor mere kvalificeret til at skrive om skatteforberedelse end nogen, der har læst et par hjemmesider omkring emnet.
Den formelle ekspertviden er særlig vigtig indenfor YMYL-emner såsom medicinsk, økonomisk eller juridisk rådgivning.
For ikke-YMYL-emner handler det om at demonstrere relevant livserfaring og “daglig ekspertise.”
Nogle emner kræver mindre formel ekspertise end andre. Google siger således: “If it seems as if the person creating the content has the
type and amount of life experience to make him or her an “expert” on the topic, we will value this “everyday expertise” and
not penalize the person/webpage/website for not having “formal” education or training in the field.”
Google siger også, at ”daglig ekspertise” er nok til nogle YMYL-emner. Tag f.eks. En forespørgsel som “hvordan føles det at have kræft.” En person, der lever med sygdommen, er bedre placeret til at besvare dette end en kvalificeret læge med mange års erfaring.
Det er endda muligt at have daglig ekspertise inden for YMYL-emner. For eksempel er der fora og supportsider for mennesker med specifikke sygdomme. Deling af personlig oplevelse er en form for dagligdags ekspertise.
Autoritet
Autoritet handler om omdømme, især blandt andre eksperter og påvirkere i branchen. Når andre ser et individ eller et websted som en go-to kilde til information om et emne, er det ganske enkelt det, der er autoritet.
For at evaluere autoritet leder bestemt raters eller folk, der skal bedømme dit site på nettet, efter indsigt i webstedets eller individets omdømme.
Brug omdømmeforskning til at finde ud af, hvad reelle brugere såvel som eksperter synes om dit eller andres websted. Se efter anmeldelser, referencer, anbefalinger fra eksperter, nyhedsartikler og anden troværdig information oprettet / skrevet af enkeltpersoner om det pågældende websted.
Raters bliver bedt om at kigge efter uafhængige kilder, når de gør dette.
Når du søger efter information om omdømme, skal du prøve at finde kilder, der ikke er skrevet eller oprettet af webstedet, virksomheden selv eller personen.
Wikipedia er en god kilde til information, som Google selv nævner.
Wikipedia-artikler kan hjælpe dig med at lære mere om en virksomhed og kan omfatte oplysninger, der er specifikke for virksomhedens pågældende omdømme, såsom priser og andre former for anerkendelse, eller også kontroverser og problemer.
Det er vigtigt at huske, at autoritet er et relativt koncept. Mens Elon Musk og Tesla er autoritative informationskilder om elektriske biler og andre køretøjer, har de næsten ingen autoritet, når det kommer til SEO.
Det er også tilfældet, at nogle mennesker og websteder er særlig unikke og autoritative, når det kommer til bestemte emner. For eksempel er den mest autoritative kilde til tekster til Coldplay-sange deres officielle hjemmeside. Og den mest autoritative informationskilde for kvaliteteen af oksekød i USA er USDA.
Tillid og pålidelighed
Tillid og pålidelighed handler om legitimiteten, gennemsigtigheden og nøjagtigheden af webstedet og dets indhold.
Dem der bedømmer siderne ser efter en lang række ting for at evaluere pålidelighed, herunder om webstedet angiver, hvem der er ansvarlig for offentliggjort indhold. Dette er især vigtigt for YMYL-forespørgsler, men gælder også for ikke-YMYL-forespørgsler.
YMYL-websteder kræver en høj grad af tillid, så de har generelt brug for tilfredsstillende informationer om, hvem der er ansvarlig for indholdet på webstedet.
At have tilstrækkelig kontaktinformation er også vigtigt, især for YMYL-emner og onlinebutikker.
Hvis en butik eller et websted med finansielle transaktioner kun har en e-mail-adresse og fysisk adresse, kan det være svært at få hjælp, hvis der er problemer med transaktionen. Ligeledes kræver mange andre typer YMYL-websteder også en høj grad af brugertillid.
Raters tager også hensyn til indholdsnøjagtighed.
For nyhedsartikler og informationssider skal indholdet være af høj kvalitet og utrolig præcist og nøjagtigt for emnet og skal understøttes af ekspertkonsensus, hvor sådan enighed findes.
At henvise til pålidelige kilder er en del af dette.
En artikel med en tilfredsstillende mængde nøjagtige oplysninger og pålidelige eksterne henvisninger kan normalt vurderes som havende en høj kvalitet.
Bare husk, at tillid, som autoritativ bedømmelse, er et relativt koncept. Mennesker og websteder kan ikke opfattes som pålidelige på alle områder. Vi er en pålidelig kilde til information om SEO, men ikke om bodybuilding.
2. Skridt: Forstå hvad din SEO tekst skal kunne på mobiltelefonen
Den 5. september 2020 bliver mobiloptimerede sider standard for alle søgeresultater, har Google udtalt sig om. Det betyder altså, at du først og fremmest skal finde ud af, hvordan din SEO fungerer godt på mobiltelefonen. Det er der mange meninger om. Jeg vil nedenfor skitsere nogle udfordringer, som almindelige brugere kunne have med din hjemmeside. Dernæst skal vi se på, hvordan det kan løses, så brugeroplevelsen bliver så god, at de gerne kommer igen.
Hvad er SEO til mobiltelefonen?
Hvad bruger vi telefonerne til? Du vil måske:
Sende en sms
Se en video
Indstille en alarm
Se vejret
Finde vej hen til et sted
Ringe familie venner eller andre tætte bekendte op
Spille et spil
Høre musik
Folk bruger deres telefoner til mange forskellige opgaver i helt forskellige sammenhænge. Brugere vil måske søge på nettet efter noget eller bede telefonen om at gøre noget specifikt for dem. Husk, at opgaver kan være enkle eller komplekse og kan tage mange
trin at gennemføre. For eksempel kan en simpel opgave være at finde instruktøren til en bestemt film. En kompleks opgave kan være at finde ud af, hvornår filmen bliver vist i en biograf i nærheden, køb dernæst billetterne, få en rutevejledning, og brug derefter telefonens navigation til at komme hen til biografen. Alt det kan gøres via telefonen.
Vi forventer derfor, at vores telefoner kan gøre meget. Telefoner kan også være udfordrende at bruge, især sammenlignet med en bærbar eller en stationær computer.
Udfordringer med mobiltelefonen kan være:
Indtastning af data kan være besværligt: at indtaste er vanskeligt på mobiltelefoner, og når brugerne taler til deres
telefoner i stedet for at skrive, er stemmegenkendelse muligvis ikke altid nøjagtig.
Små skærmstørrelser gør det vanskeligt at bruge nogle telefonfunktioner, apps og websider.
Nogle websider er vanskelige at bruge på en mobiltelefon. Navigation på hjemmesider kan være vanskelige såsom menuer og
navigationslinks kan være små. Websider kan desuden kræve rulning fra venstre til højre for at læse tekst. Billeder passer muligvis ikke helt til skærmstørrelsen. Derudover kan mange mobile enheder ikke få adgang til websider med Flash eller andre lignende funktioner.
Internetforbindelsen kan være langsom og inkonsekvent for mobilbrugere, der går ind og ud af netværk. Åbning af apps, genkendelse af stemmekommandoer og belastningstider på websider kan være meget langsom på en mobiltelefon.
Vær opmærksom på at dit indhold er responsivt og passer til de forskellige mobile browsere.
3. Skridt: Forstå dine overordnede SEO mål og nå dem
Det vigtigste er at have noget indhold, som dine brugere kan finde dig på. Det betyder altså tekst, video og billeder. Rent faktisk kan du både lave SEO til tekst, video og billeder. Det kræver en fintuning af de kan duAlle disse dele er sat op på en hjemmeside.
Gå fra SEO til teknisk SEO
Hvis du vil gøre dine tekster, videoer og billeder til de mest søgte, skal de, foruden et relevant og brugervenligt indhold, også være skruet sådan sammen, at det teknisk virker på hjemmesiden.
Teksterne skal for eksempel formateres rigtigt. Billederne have en alt-tekst, så de kan blive fundet af crawlerne, mens video’en kan have en titel, en beskrivelse og nogle undertekster.
Det er små detaljer, men detaljerne gør, at teksterne kan blive indekseret på den mest fordelagtige måde for brugerne.
- Identificer crawl fejl
- Find ud af, hvordan Google ser din side
- Sørg for at dit websted er mobilvenligt
- Undgå døde links
- Gør dit websted til HTTPS
- Kontroller hvor hurtigt dit websted loades
Håber det gav dig blod på tanden til at begive dig ud i en verden af søgeoptimering.